Overvældende, overraskende og mesterligt – Oslo Strykekvartett i topform

Hvad kan man sige om en koncert med et ambitiøst, alsidigt program, spillet af en kvartet, tæt på fuldkommenhed, der både behager, forstyrrer, rammer i hjertet, fornøjer og på anden måde kalder på følelserne? Koncerten med Oslo Strykekvartett var overvældende.

Øystein Sonstad oplyste indledningsvis, at Mendelssohn skrev værket som 18-årig, dybt forelsket og samtidig optaget af at udforske den ældre kollega Ludvig van Beethoven, hvilket afspejles i satserne. De første satser byder på varm, rolig og harmonisk vellyd. Musikken bevæger sig og breder sig ud i farveklang og spændstig intensitet, kraftfulde satser, der åbenbarer musikernes mesterlige niveau. Tredje satsen "Intermezzo" forekommer behageligt  velkendt, en legende sats, hvorimod fjerde satsen, Presto, fra start afslører en lidenskabelig stærk karakter (forelskelsen?), men falder afsluttende til ro blidt/ vemodigt.

Komponisten Ketil Hvoslef, som fylder 90 år til næste år, er Norges vigtigste nulevende komponist. Han har været toneangivende siden 1960-erne. Hans musik har stærke anstrøg af humor, hvilket kommer til udtryk i hans strygekvartet nr. 3, skrevet til Oslo Strygekvartet. Instrumenterne "tuder" som en færge, snakker og pludrer i et kaudervælsk. Musikken giver billeder af en organisme, der dels stræber efter at organisere sig i et fællesskab, dels tager drillende skridt i egen retning, "samles - skilles - samles." Ja, sandelig en komponist med humor og musikalske udfordringer.

I pausen udtrykte enkelte fra publikum forvirring over musikernes navne i programmet, som ikke stemte. Her kommer rettelserne:
- Geir Inge Lotsberg, 1.violin på et Giuseppe Guarneri instrument, Filius Andrea, fra 1763. Geir Inge grundlagde kvartetten i 1991 i fællesskab med cellisten Øystein Sonstad.
- Liv Hilde Klokk-Bryhn 2. violin på et Thomas Balestrieri instrument  fra 1759. Hun har været medlem af kvartetten  i 20 år.
- Magnus Boye Hansen på en Matheus Gofriller bratsch fra 1710. Har været medlem i 9 år.
- Øystein Sonstad på en Battista Rogeri cello fra 1695 - ligeledes med i grundlæggelsen af kvartetten for  35 år siden.

Efter pausen fulgte Ravels Strygekvartet i 4 satser. Vennen Gabriel Faure havde ved 1. opførsel udtrykt, at værket var for introvert for senere at  betragte det som et mesterværk. Et dynamisk fortællende værk om ro, glæde, liv med mange noder i både et senromantisk og et rytmisk moderne islæt, og som afsluttende med  4. sats starter lige på med  voldsom energi, som om noget vigtigt er på spil.

Selvfølgelig var Grieg også repræsenteret på programmet - men hvilken Grieg! To satser fra Peer Gynt i hænderne på Duke Ellington udløste på udgivelsestidspunktet skandale i Norge, men høstede i Them stor jubel over værket, som var transponeret "sønder og sammen"  og i en karakter som om den franske jazzviolinist Stephane Grappelli spillede med. Frydeligt og festligt og mesterligt.